Tabt nøgle – det skal du vide

Du kommer hjem efter en travl arbejdsdag, stiller indkøbsposerne fra dig foran hoveddøren og leder febrilsk efter din nøgle. 

De fleste mennesker kommer fra tid til anden ud for at miste deres nøgle, men hvordan skal man gribe situationen an? 

Læs med her og bliv klogere på, hvad du skal gøre, når uheldet er ude, og nøglen er væk.

Der er altid hjælp at hente hos låsesmeden 

Hvis det er nøglen til dit hjem, du har mistet, er det heldigvis relativt simpelt at løse problemet. I langt de fleste byer kan du ringe efter en låsesmed, der vil ankomme til din adresse hurtigt og låse dig ind.

Herefter skal du have lavet en kopi af din nøgle, hvis du ikke har en reservenøgle. Bor du i et boligkompleks, skal du kontakte din vicevært, der vil få bestilt en til dig.

Schlüssel verloren

Skal du foretage dig yderligere? 

Når du har fået lavet en kopiering af din nøgle, kan du igen komme ind af din låste dør.

Dog bør du overveje, hvorvidt du bør skifte låseanlægget ud. Når du ikke ved, hvor din nøgle er endt henne, mindsker det nemlig dit hjems sikkerhed, da fremmede principielt set kan være i besiddelse af din nøgle og kende din adresse.

I tilfælde af, at du bor i et bofællesskab, og det er nøglen til fælles områder, er det særligt relevant at overveje at udskifte låseanlægget. På den måde kan du med ro i maven vide dig sikker på, at ubudne gæster ikke kan låse sig ind.

 

Hvad koster det at udskifte en lås?  

Prisen på at udskifte en lås varierer afhængigt af både typen af nøgler og lås samt antal. Hvis der for eksempel tages udgangspunkt i et boligkompleks med 10 lejligheder, bliver beløbet antageligt firecifret.

I et boligkompleks bruges der i de fleste tilfælde et mekanisk centrallåsanlæg, hvor den respektive ejer har en nøgle til hoveddøren, lejlighedsdøren og kælderdøren. Det giver i alt 30 nøgler. En udskiftning af disse nøgler vil koste 7.000-12.000 kroner.

 

Dækker din ansvarsforsikring ved tab af nøgle? 

Sikkerhedsrisikoen ved tab af en privat husnøgle skal ikke undervurderes. Men hvis en generalnøgle til en virksomhed eller en skole mistes, kræver det omgående handling!

Hvis sådan en nøgle mistes, bliver det mere kompliceret, for her er det ikke nok med en simpel udskiftning af låsen. Uanset, om der er tale om industrivirksomheder, kontorlokaler, skoler eller universiteter, så snart sikkerheden for personer og ejendele er på spil, er en udskiftning af det mekaniske låseanlæg uundgåelig.

Udskiftning af et sådant anlæg overgår langt omkostningerne ved udskiftning af den traditionelle lås i et flerfamiliehus, som beskrevet ovenfor. Omkostningerne til udskiftning af et traditionelt mekanisk låseanlæg med generalnøgle løber afhængigt af anlæggets størrelse op i 75.000 til 150.000 kr.

Tabt nøgle

Har du tabt nøglen til din arbejdsplads? 

Schlüssel verloren

Selvom det er en god idé at skifte låsene, når du mister nøglen til dit hjem, er det omend endnu vigtigere at handle hurtigt, hvis du mister din firmanøgle.

Uanset om du arbejder i en industrivirksomhed, på en skole eller på et kontor, er der tale om mange mennesker, hvis sikkerhed bliver sat på spil, hvis du ikke udskifter låsen.

Låseanlæg i virksomheder eller på institutioner er som oftest mere komplicerede end i det private. Derfor bliver det desværre også mere omkostningstungt at udskifte end ved traditionelle låse. Afhængigt af størrelsen på anlægget vil prisen hurtigt løbe op omkring 75.000-150.00 kr.

Hvem betaler, når firmanøglen er væk? 

Når en ansat mister sin nøgle ved et uheld, er arbejdsgiveren forpligtet til at dække omkostningerne.

Hvis en ansat gentagende gange taber sin nøgle, kan det dog i visse tilfælde være vedkommende selv, der skal dække omkostningerne som privatperson. Det gælder for eksempel i tilfælde af, at den ansatte handler uopmærksomt og efterlader nøglen, hvor fremmede kan få fat i den.

I det offentlige er der desuden særlige vilkår, da der her vil fremgå i arbejdskontrakten, at det kun er ved meget grov uagtsomhed, at vedkommende selv skal hæfte for omkostningerne. 

Uanset hvilken virksomhed der er tale om, bør arbejdsgiveren altid få den ansatte til at undersøge, hvorvidt vedkommendes ansvarsforsikring dækker mistede nøgler.

Du bør altid sætte dig grundigt ind i din kontrakt, når du starter på et nyt arbejde, så du er indforstået med, hvem der skal betale, hvis du mister din nøgle. Arbejdsgiveren har pligt til at informere dig om, hvilke regler der gør sig gældende.

 

Bliv fri for problemer ved nøgletab med SimonsVoss’ digitale låsesystem

Uanset om du mister nøglen til firmaet eller til din egen bolig, medfører det bekymring, besvær og en lang række af udgifter.

Ved hjælp af et moderne og digitalt låsesystem, kan du pakke bekymringere væk. Med et digitalt låsesystem har du ikke længere brug for en nøgle, da den erstattes af en transponder. Med en transponder kan du nemt enkelt og sikkert have flere forskellige nøgler liggende digitalt.

Samtidigt opstår der ingen problemer, hvis du mister den, da den hurtigt kan spærres, så ingen kan misbruge din adgang til dit hjem eller din arbejdsplads.

 

Hvilke omkostninger er der ved et elektronisk låsesystem? 

Når først dit låsesystem er installeret, er der ikke flere omkostninger.

I tilfælde af, at du mister dit adgangskort, skal du straks spærre det. Derefter kan du hurtigt installere adgang igen på et reservekort. Dette koster et et minimum af, hvad det ville koste at få en ny analog nøgle

1. Alle døre i en bygning kan åbnes med bare ét adgangskort
2. Godt overblik og kontrol over indgange og døre døgnet rundt
3. Brugervenlig betjening
4. Fleksibel adgangsstyring (flere forskellige personer kan få adgang til samme sted)
5. Mulighed for at give forskellige personer adgangsrettigheder i forskellige tidsrum
6- Høj sikkerhed, da du undgår ulovlige kopinøgler
7. Et energibesparende valg, da låsesystemer arbejder på batterier

 

Er det blevet tid til at skifte til et digitalt låsesystem? 

Når du køber et låsesystem hos SimonsVoss laver du en investering for livet. Vores digitale låseanlæg med adgangskontrol sparer både tid, penge og får samtidig øget din sikkerhed.

Har du forespørgsler, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi lægger stor værdi i at udføre service på et højt niveau til vores kunder.

Vær sød at ringe til mig: