Sikkerhedsdør

I princippet kan enhver låsbar dør betragtes som en sikkerhedsdør i ordets bogstavelige forstand. Men der findes mange forskellige udgaver. På den ene side alt efter hvad der skal beskyttes mod (f.eks. ild, skud, stråling), og på den anden side er der også forskellige modstandsklasser ("RC" = "Resistance Class"). I henhold til DIN EN 1627 varierer disse fra RC1 til RC6, fra døre, der beskytter mod fysisk vold (hærværk) til døre, der beskytter mod brug af elværktøj i 20 minutter.

Som indgangsdør til private huse er en sikkerhedsstandard på RC2 til RC4 tilstrækkelig i de fleste tilfælde. Hvis du er usikker på, hvilken standard du skal bruge i dit hus/din lejlighed, kan du f.eks. spørge dit forsikringsselskab eller henvende dig til et politirådgivningscenter for at få oplysninger.

Det er vigtigt, at en sikkerhedsdør er fremstillet af et meget robust materiale. Dørbladet må ikke kunne knække og skal være mindst 45 millimeter tykt, rammen skal være fast forbundet med undergulvet og må ikke give plads til hulrum, og bånd og hængsler skal helst være indvendigt placeret. Desuden skal beslagene være skruet fast indefra, og der skal være en flerpunktslås på døren.

Som det allerede fremgår af de forskellige modstandsklasser og de forskellige betegnelser, findes der ikke kun én sikkerhedsdør. De defineres snarere ud fra deres anvendelsesområde. Derfor handler følgende afsnit om branddøre, skudsikre døre, strålebeskyttelsesdøre og indbrudssikre døre.

Branddøre, også kaldet brandbeskyttelsesdøre eller korrekt "brandbarrierer", bruges til at beskytte mod brands indtrængen. De klassificeres derfor som "forebyggende brandsikring".

Branddøre er defineret i tysk lovgivning i delstaterne og forbundsstaterne og er obligatoriske til adskillelse i korridorer, der er længere end 30 meter. Disse døre skal opfylde visse kriterier, som i Tyskland er reguleret i DIN 4102-5. Et vigtigt kriterium her er brandmodstandsklassen, som er baseret på den brandvarighed, som en dør kan modstå. F.eks. betyder T30, at en dør kan modstå 30 minutter og betragtes som en "brandhæmmende dør", mens T90 betragtes som en "brandbestandig dør".

Branddøre skal være selvlukkende og må ikke holdes åbne med hjælpemidler som f.eks. kiler. De kan også være røgtætte, hvilket er nyttigt i tilfælde af brand for at begrænse røgspredningen i bygningen. Røgtætheden sikres af en særlig omløbende tætning.

For at en dør officielt kan betragtes som en branddør, skal det tyske institut for byggeteknik (DIBt) officielt godkende den. Denne godkendelse gælder i fem år og kan efter ansøgning forlænges ved udløbet af denne periode. Den identificeres ved et skilt på døren.

Det lyder måske brutalt i første omgang og er i hvert fald i det private ikke nødvendigvis det første, man tænker på, når man planlægger sine døre. I den kommercielle og erhvervsmæssige sektor er skudsikre døre derimod af stor betydning. Døre bør være skudsikre, ikke kun på militære øvelsespladser og i den militære sektor generelt, men også på mange andre områder.

Dørene anvendes naturligvis i politi- og retsbygninger, men da væbnede angreb eller endog angreb teoretisk set også er tænkelige andre steder, har andre steder fra banker til forskningsinstitutioner til hoteller/konferencehoteller også et øget behov for sikkerhed og kræver også brug af skudsikre døre.

Dørenes sikkerhed og klassificering bestemmes bl.a. af våbentypen (f.eks. en pistol). Grundlaget herfor er DIN EN 1522/1523 og VPAM's (Vereinigung der Prüfstellen für angriffshemmende Materialien und Konstruktionen) retningslinjer for test af angrebsresistente materialer og konstruktioner. Desuden er der tilføjelserne S og NS for "splintafgivelse" og "splintfri".

Selv om stål er det mest almindelige materiale, kan der også anvendes glas, aluminium, træ, fiberkompositter og meget andet.

Enhver, der har været til læge og fået foretaget en røntgenundersøgelse, vil have bemærket de pågældende sikkerhedsforanstaltninger. Ikke kun at man dækker sin egen krop under den korte optagelse, men også at der er særlige døre, og at de ansatte forlader rummet under optagelsen. Beskyttelse mod stråling er vigtig, og strålebeskyttelsesdøre bør især beskytte mod røntgenstråler samt mod gamma- og elektronstråling.

Dørrammerne kan være fremstillet af træ, stål eller aluminium med blyindsats. Døre til strålingsbeskyttelse er meget ofte fremstillet af stål, da dette skærmer strålingen særlig godt. Desuden kan de forstærkes indefra, f.eks. med bly, for at øge strålingsbeskyttelsen. Også her skal det tilføjes, at der også findes strålebeskyttelsesdøre med træ eller træbaserede materialer.

Blytykkelsen i døren er specificeret i DIN 6384 i henhold til blybalance eller svaghedsgrad. Andre relevante retsgrundlag er den tyske lov om atomenergi (AtG), loven om forebyggende strålebeskyttelse (StrVG), røntgenforordningen (RöV) og strålebeskyttelsesforordningen (StrlSchV).

For indbrudssikre døre kommer de modstandsklasser, der blev nævnt i begyndelsen af kapitel 1, igen i spil. Som allerede nævnt er en modstandsklasse fra RC2 til RC4 tilstrækkelig til indbrudssikring i den private sektor, men da vi taler om indbrud generelt, er det værd at se nærmere på klasserne:

Højere sikkerhedsklasser fra RC4 og opefter anvendes primært til særligt høje sikkerhedskrav, f.eks. til brug af en dør inden for handel, bankvæsen og kritisk infrastruktur.

Indbrudsbeskyttelsen kan forstærkes ved hjælp af yderligere foranstaltninger som f.eks. yderligere beskyttelseskontakter med rigler og låse, men dette har ingen indflydelse på modstandsklassen. Derudover er det naturligvis altid vigtigt - også set ud fra et forsikringssynspunkt - at huske på, at indbrudssikring kun kan være fuldt ud effektiv, hvis alle låse er ordentligt fastlåst, og man ikke selv efterlader nogen svage punkter i dørene.

Ud over at bruge de rigtige døre med den rigtige sikkerhed kan andre foranstaltninger øge sikkerheden ved at gøre det vanskeligere at komme igennem sikkerhedsdøren. Hvis du f.eks. fastsætter, at en nøgle alene ikke er nok, men at den også skal være afhængig af digitale muligheder.

Der kan f.eks. kræves fysiske badges, nøgleringe eller lignende som supplement til nøglen for at få adgang. Videoovervågning og/eller intercom-systemer er også et godt supplement. Det giver dig et ekstra sikkerhedsniveau, fordi du på den ene side kan se og høre, hvem der står ved døren, og på den anden side kan du også få kontakt med dem, der ringer på døren. Især videoovervågning kan også være en meget nyttig enhed til større bygninger og virksomhedslokaler, da forskellige områder kan overvåges, og et intelligent system kan også spore mistænkelige bevægelser.

Øget sikkerhed opnås også ved brug af et nøglefrit adgangssystem, f.eks. ved installation af et digitalt låsesystem, som giver mange andre fordele. Adgangstilladelser kan styres centralt her, mistænkelige adgangsforsøg logges, og sidst, men ikke mindst, vil en tabt nøgle (eller i dette tilfælde: et tabt identifikationsmedie) ikke have konsekvenser, da den blot kan deaktiveres i systemet.

Hvis du også er interesseret i at installere et digitalt adgangskontrolsystem, er SimonsVoss den rette at kontakte. Med et SimonsVoss-system får du alle fordelene ved et digitalt låsesystem: nem installation og håndtering, enkel tildeling af adgangsrettigheder (og lige så enkel tilbagekaldelse, hvis det er nødvendigt), sporbarhed og meget mere. Desuden behøver du ikke nødvendigvis at installere hele systemet på en gang, men kan også starte med de vigtigste låse og derefter gradvist udvide adgangskontrolsystemet. Dette er også muligt under drift, så du ikke behøver at forvente tab på grund af afbrydelser under installationen.